3 metoder til at vende din jobsamtale på – før deadline!

Der er mange jobsøgende/kandidater, der har oplevet, at en jobsamtale er er gået dårligt. Har du også haft denne følelse, som er ganske almindelig? Årsagssammenhængene spænder bredt. Nogle gange viser det sig, at kandidater, der på papiret lignede et godt match, ikke havde den personlighed, som ville passe optimalt ind i teamet. Andre gange ønsker kandidater at få informationer under jobsamtalen, for at kvalificere deres interesse for jobbet – yderligere. I mange situationer er dette på sin plads; men vurdér ALTID, om timingen er rigtig i forhold til at stille de(t) specifikke spørgsmål, som du ønsker svar på. HUSK, at du risikerer at skrive dig ud af historien, før du er blevet en del af den. Gør dit til at holde døren åben, så længe du er reelt interesseret i jobbet.

Hermed inspiration til, hvad du kan gøre, hvis du oplever, at interviewet er startet – eller generelt er gået – dårligt:

  1. Stop – og bed om at starte fra forfra
  2. Stil et spørgsmål, såfremt du oplever begrænset engagement
  3. Send en opfølgningsmail, som optimerer din chance for at vinde noget af det tabte tilbage

Ad 1) Stop – og bed om at starte forfra.

Det er almindeligt og forventeligt, at du, som jobsøgende/kandidat, er nervøs til en jobsamtale. Alt andet ville være overraskende, da det potentielt vil skabe mistænksom omkring din reelle interesse i den aktuelle jobmulighed.

Nervøsitet er ikke kun skidt for dig. En smule nervøsitet hjælper dig faktisk jobsamtaler, fordi din nervøsitet sætter dig op. Men, såfremt din nervøsitet påvirker din performance i en sådan grad, at du ikke få svaret ordentligt og fyldestgørende på de spørgsmål du bliver stillet og i det hele taget formulerer dig langt fra daglig standard, så stop op! Vær åben om, at du er nervøs, og at du indser, at det svar du netop gav, var forkert og upræcist. Træk vejret, hold en kort pause – og bed om at starte forfra.   Start derefter forfra. Stille og roligt. Besvar herefter det spørgsmål, du fik stillet, efter bedste evne. Såfremt du matcher stillingen, bør du – alt andet lige – have gode forudsætninger for at besvare spørgsmålet.

Du tænker måske, at denne metode ikke vil fungere for dig, men du kan blive overrasket – positivt. De fleste ”på den anden side af bordet” vil give dig en ny chance for at besvare spørgsmålet efter bedste evne, såfremt du fremstår motiveret, oprigtig og er åbenlyst nervøs.

Ad 2) Stil et spørgsmål, såfremt du oplever begrænset engagement.

Et stensikkert tegn på, at en jobsamtale går dårligt, er, at intervieweren eller panelet af interviewere begynder at miste interessen for og fokus på dig – under jobsamtalen! De mister eller har svært ved at bevare øjenkontakten. De reagerer ikke som du forventer, når du deler en succeshistorie Vær opmærksom og notér, om du har dine interviewer(e) med dig eller ej. Signalerer de fælles front, eller er der betydelige forskelle i deres ageren? Stiller de opfølgende spørgsmål? Smiler de? Bevarer de et positivt kropssprog og god øjenkontakt?

Du er din opgave at være opmærksom på alle disse forhold – herunder om interaktionen og stemningen ændrer sig, når du besvarer spørgsmål. Såfremt du oplever begrænset engagement, så skift retning og afbryd energien i rummet ved at stille et spørgsmål. Det vil som udgangspunkt skabe fornyet opmærksomhed og engagement. Denne øvelse kan gentages – om nødvendigt!

Ad 3) Send en opfølgningsmail, som optimerer din chance for at vinde noget af det tabte tilbage…

Såfremt jobsamtale ikke forløb, som du ville have ønsket, eller såfremt du tænker på noget, du skulle have sagt under eller efter jobsamtalen, så har du mulighed for at at nævne dette i en opfølgningsmail. (Jobsamtalen kan ikke gøres om; men du kan vinde noget af det tabte tilbage). VIGTIGT! Undlad at fremstå defensiv eller for udpenslende. Opfølgningsmailen skal være kort og præcis.  Du kan- for at få et sidste punkt ind og potentielt styrke dit kandidatur – fx skrive:

  • “Jeg ville ønske, jeg havde tænkt på at nævne…” eller
  • “Jeg undlod at påpege, at jeg…”

Jobsamtaler er svære for de fleste – også den erfarne leder. De fleste vil opleve at ”tabe” nogle jobsamtaler og ”vinde” andre. Øvelse gør mester, så mist ikke modet. Du kommer hele tiden tættere på dit næste job! Såfremt du bevarer din optimisme, din positivitet og arbejder fokuseret i din jobsøgningsproces, så skal resultaterne nok komme!

REFLEKSIONSSPØRGSMÅL: Har du prøvet at skulle vende en jobsamtale til noget positivt, før det var for sent?