Strukturér og vær grundig i din forberedelse til jobsamtalen
HUSK! – Når du bliver inviteret til en jobsamtale, så er skyldes det, at du – umiddelbart – vurderes at være egnet til den aktuelle stilling. Formålet med jobsamtalen er at afklare, hvorvidt og i hvilke udstrækning der et match. En jobsamtale er (og skal være) et møde mellem ligeværdige parter – baseret på gensidig respekt.
Jo bedre du evner at sikre balance i dialogen, des større sandsynlighed for, at du via et konstruktivt samspil med de(n) øvrige deltagere får kvalificeret din evt. kommende rolle i virksomheden. Begge parter skal således – på et oplyst grundlag – sikre sig, at der er et match mellem:
- Stillingen og virksomheden samt din motivation og dine faglige, personlige og evt. ledelsesmæssige kompetencer.
- Dine mål og ambitioner samt hvad virksomheden kan tilbyde på kort og lang sigt.
1. Grundig research om virksomheden
Winston Churchill er bl.a. anerkendt for at have udtalt: ”He who fails to plan is planning to fail.” Denne enkle, grundlæggende udtalelse er anvendelig på mange områder i livet – herunder i forbindelse med jobsøgning generelt og i denne relation forberedelse til jobsamtale specifikt. Via din research kan (og skal) du bl.a. finde svar på virksomhedens:
- Karakteristika
- Værdier
- Løsninger, produkter og ydelser/services
- Etc.
Via din research sikrer du grundlaget for, at du kan POSITIONERE OG PROFILERE dig i forhold til virksomheden og den aktuelle stilling. Du forbedrer således dine muligheder for at bringe netop dine kompetencer i spil på en relevant og nærværende måde, hvilket vil være til din fordel i konkurrencen mod (evt.) andre kandidater. Jo bedre du er forberedt, des skarpere og mere motiveret for stillingen vil du fremstå. Fokusér på den positive forskel du kan gøre – og formulér dig konsekvent, så dine udtalelser fremstår værdi- og resultatskabende for virksomheden uden at fremstå pralende!
2. Vær optigtig
Hold dig til sandheden, når du besvarer spørgsmål. Fokusér samtidig på dine, for stillingen, RELEVANTE KOMPETENCER. Det vil forbedre dine chancer for at lande jobbet, da du i højere grad vil blive vurderet på, hvad du kan, frem for hvad du ikke kan. Såfremt du bliver spurgt til dine ”svage sider”/udviklingspunkter, så vær også her oprigtig; men lad være med dvæle ved områder, som ingen relevans har for den aktuelle stilling. En jobsamtale er at betragte som et GENSIDIGT SALGSMØDE, hvor det for dig gælder om at vælge den tilgang, som tjener dit formål og virksomhedens behov bedst. Virksomheden skal således vide, hvad du har at tilbyde.
3. Profilér dig ”live” – baseret på din forberedelse
I forbindelse med jobsamtalen får du mulighed for at profilere dig ”live”. Grundig forberedelse vil med sikkerhed styrke din selvtillid og din performance. Forbered dig derfor på spørgsmål om;
- Hvad der motiverer (og demotiverer dig)
- Hvad du kan bidrage med i den konkrete stilling
- Dine styrker og svagheder/udviklingspunkter (generelt og i særdeleshed i forhold til den konkrete stilling)
- Hvorfor du mener at være den rette til stillingen – baseret på dine succeshistorier
- Etc.
Konklusion:
Formålet med jobsamtalen er at sikre en gensidig forventningsafstemning, hvorfor en stor grad af gensidig åbenhed og oprigtighed er afgørende vigtig. Begge parter skal træffe deres beslutning på et oplyst grundlag, da dette giver det bedste omdrejningspunkt for et evt. fremtidigt samarbejde.
Strukturér og vær grundig i din forberedelse til jobsamtalen – herunder i relation til virksomheden, stillingen og mødedeltager(e). Brug de nødvendige ressourcer. Alt andet er spild af tid!